Kollektion: Cantina Maugeri
På den østlige side af vulkanen Etna, i kommunen Milo, området for DOC Etna Bianco Superiore ligger vinhuset Maugeri.
Familien Maugeri har 7 hektar vinmarker spredt på over 100 terrasser, som fordeler sig mellem Contrada Praino og Contrada Volpare, i 700 meter over havets overflade. En 2,8 km autentisk lavastensmur omkranser smukt vinområdet. Renato Maugeri driver sammen med sine døtre Carla, Paola og Michela vinhuset Maugeri. Familien har historisk dybe rødder i området og i 2015 vendte de retur til Milo for at genetablere familiens vinproduktion.
Familien samarbejder med den dygtige winemaker og anerkendte ønolog Emiliano Falsini. Sammen har de skabt et vinhus med vidunderlige vine, som på fineste vis udtrykker det tætte forhold mellem jordens kald og deres familieværdier med miljømæssig og social bæredygtighed.
Genetableringen af vinmarkerne er meget imponerende udført. Omhyggeligt planlagt og gennemført uden kompromis! Hundredvis af pæle fra kastanietræer står på sirlige rækker på de mange terrasser. Med en betagende udsigt til både vulkanen Etna, skov og hav stortrives vinrankerne i mikroklimaet her. Den kølende brise fra Det Ioniske Hav, holder druerne sunde og friske. Her er helt unikke dyrkningsforhold og Contrada Volpare og Contrada Praino er med deres frodige vulkanske jord, det perfekte terrior til skabelsen af de elegante vine.
Familien har valgt udelukkende at fokusere på hvidvine og rosé - et bevidst valg der bunder i deres overbevisning; "For at gøre noget eksponentielt godt - kræver det fuldt fokus!"
Produktionen er økologisk og al høst foregår i hånden, typisk i oktober.
Alle druer gennemgår en cryomacerationsproces, hvorefter de presses direkte. Det er en proces hvor druerne udsættes for lave temperaturer for at udtrække aromaer og farvestoffer, uden at trække for meget tannin ud.
Druesaften klares derefter ved lav temperatur for at fjerne urenheder. Herefter fermenteres vinen i stål og egetræ. Fordeling og varighed varierer i de fem forskellige vine, som produceres.
Den samlede produktion er nu oppe på ca. 20.000 flasker, og første årgang var 2020.
Vinene fra Maugeri er virkelig elegante. De har en udsøgt mineralitet og friskhed samtidig med en smag, der er fyldig og insisterende på bedst mulig vis.
Det er hvidvin, når det er bedst!
Monica Larner fra 'Parker - Wine Advocate':
Maugeri is a very exciting new addition to the Etna wine scene, with an extremely relatable wine philosophy that zeros in on white and rosé wines.
The concept is brilliant, and the wines are excellent. If you are not familiar with Maugeri, I enthusiastically recommend that you seek these bottles out."
-
Maugeri Catarratto IGT Terre Siciliane 2023
Normalpris €28,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Maugeri Etna Bianco Superiore DOC 2022
Normalpris €30,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Maugeri Etna Bianco Superiore Frontebosco DOC 2022
Normalpris €49,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Maugeri Etna Bianco Superiore Frontemare DOC 2022
Normalpris €49,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
92 POINT
Maugeri Etna Rosato DOC 2023
Normalpris €28,95 EURNormalprisStykpris / pr.