Kollektion: Ca' Di Press
Ca' di Press, Monforte d'Alba - Piemonte.
Bruno Pressenda, er en erfaren vinbonde. Han har brugt det meste af sit liv på at arbejde med familiens 7,5 hektar store ejendom, og han kender hver eneste detalje i landskabet, vinmarkerne og druesorterne. Familien har ejet jord i La Morra og Monforte siden starten af 1900-tallet.
I mange år solgte Bruno druerne fra familieejendommen til nogle af de andre store navne i området. For nogle år siden begyndte hans døtre, Alice og Cristina, at blive involveret i gården, og sådan startede Ca’ dï Press, som betyder "Familien Pressenda's hus"
Da de 2 døtre Cristina og Alice besluttede at familien skulle starte deres egen vinproduktion, overtog de ikke blot driften fra den ene dag til den anden. I stedet arbejder de tæt sammen med deres far og har stor glæde af hans omfattende erfaring og viden.
Ca’ dï Press, ligger i Monforte d'Alba i hjertet af Barolo-regionen. Her drager de fordel af et kalkholdigt og lerholdigt jordbund, som er ideelt for Nebbiolo-druen, som flot udvikler sin kompleksitet og struktur under de lokale klimaforhold med varme somre og kølige vintre.
Vingården lægger stor vægt på bæredygtighed og intervenerer så lidt som muligt i både vinmark og kælder, så hver vin ærligt reflekterer det unikke terroir og den specifikke årgang.
I produktionen afstilkes alle druerne, og gæringen foregår i rustfrie ståltanke. Langhe Nebbiolo, Barbera og Dolcetto modnes også udelukkende på stål, da familien mener, at disse vine er særligt følsomme over for træets påvirkning. De ønsker ikke at fadpræget skal overdøve eller skjule frugten, de går efter det helt rene udtryk.
Deres Barolo tilbringer først 8 måneder på stål, derefter minimum 20 måneder på store 3000 liters slovenske egetræsfade, og til sidst et år på flaske, før den frigives.
De er startet ganske småt op. Af deres Barolo debut årgang 2018, lavede de kun 4.000 flasker og ca. dobbelt så mange i 2019.
Deres vine er vidunderlige mørke og dybe, og de har en rig og indbydende karakter, som virkelig viser, hvad druerne fra de stejle skråninger kan.
Baroloen troner med sin rige bouquet af kirsebær, trøffel, roser og et hint af læder. En vin der forventes at have en imponerende holdbarhed, der kan strække sig over flere årtier.
Elegance og balance er helt i top. Kombinationen af de kraftige og voluminøse tanniner, den magiske frugt og den fine syre, skaber en udsøgt harmoni og en suveræn lang smag.
-
Ca' Di Press Barbera d'Alba DOC 2022
Normalpris €24,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Ca' Di Press Barolo DOCG 2020 1,5L
Normalpris €152,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Ca' Di Press Dolcetto d'Alba DOC 2023
Normalpris €17,95 EURNormalprisStykpris / pr. -
Ca' Di Press Dolcetto d'Alba DOC 2023 1,5L
Normalpris €45,95 EURNormalprisStykpris / pr.