Flaskelagring

Flaskelagring betegner den tid, en vin tilbringer på flaske, efter at den er aftappet, men inden den drikkes. Det er den sidste fase i vinens tilblivelse, hvor den udvikler sig langsomt i ro under prop. Til forskel fra lagring på tank eller fad, hvor vinmageren stadig kan gribe ind, foregår flaskelagringen i et næsten lukket miljø med kun ganske lidt ilt til stede. Den lille mængde fri svovl, der tilsættes før aftapning, beskytter vinen mod at oxidere, mens den hviler.

Flaskelagringen har betydning for, hvad du oplever i glasset. Med tiden kan friske, frugtige og til tider hårde toner blødgøres og smelte sammen til mere modne, sammensatte dufte og en rundere mundfølelse. I røde vine kan tanninerne falde lidt til ro, så vinen virker mere harmonisk. Mørkt glas er ikke tilfældigt valgt, for grønne og brune flasker filtrerer skadeligt lys fra og hjælper vinen med at holde sig under opbevaringen.

En udbredt misforståelse er, at alle vine bliver bedre af mange år på flaske. De fleste vine er faktisk lavet til at nydes unge, mens de er friske og frugtige, og kun en mindre del vinder ved længere tids hvile. Hvis du vil lagre selv, hjælper en kølig, mørk og rolig plads med stabil temperatur.