Fadlagring

Fadlagring betyder, at vinen får lov at modne på trækar, oftest fade af eg, i en periode, der kan strække sig fra nogle måneder til flere år. Det er en del af vinens samlede modning, hvor den langsomt udvikler sig efter gæringen. Under fadlagringen sker der flere ting på én gang: vinen trækker stoffer ud af træet, den får tilført ganske små mængder ilt gennem fadets porer, og dens egne bestanddele reagerer indbyrdes og danner nye dufte og smage. Resultatet er typisk en vin med mere kompleksitet, en mere afrundet mundfølelse og en farve, der stabiliseres med tiden.

Fadlagring betyder noget for det, du smager og dufter. Et nyt fad afgiver mere tydeligt præg, mens et ældre fad, som måske har været brugt mange gange, giver et langt mere afdæmpet aftryk og lader frugten og vinens egen karakter træde i forgrunden. Eg fra forskellige skove og forskellig grad af ristning under fremstillingen sætter også sit præg, fra diskrete krydrede toner til noter af røg eller honning.

En udbredt misforståelse er, at fadlagring altid betyder kraftig vanilje og toast. Det gælder mest unge fade. Bruger en producent for eksempel et stort, gammelt slavonsk egetræsfad, mærker du ofte træet meget lidt, og lagringen handler mere om langsom, blid modning end om smag af træ. Ser du lang fadtid på en etiket, siger det altså ikke i sig selv, hvor markant træet vil være.